24.10.2019

Tæl Skridt med dine kollegaer

Tæl skridt med dine kolleger

Har du lyst til mere sammenhold, bevægelse og sjov? Tilmeld dig gratis og vind en præmie - måske.

Hvordan går det for afdelingen rundt om hjørnet, konkurrenterne på skolen i nærheden eller bare holdet på den anden side af gangen? 

Nu er det snart tid til at få rørt sig igen – og samtidig få lidt intern konkurrence ind i arbejdsdagen. Tæl Skridt-kampagnen går nemlig i gang 11. november, og du kan tilmelde og aktivere dit hold gratis. Herning Kommune og Foreningen AKTIV betaler deltager-gebyret. 

I Tæl Skridt skal du på to uger forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Du skal danne et hold med minimum to andre, og I har mulighed for at vinde 25.000 kroner. Alle hold, der i gennemsnit når de 10.000 skridt pr. person i 8 ud af kampagnens 14 dage, deltager i lodtrækningen. 

Nu tænker du muligvis: ”Fint nok, men jeg vinder aldrig noget.” Det er måske rigtigt. Men det gør dine kolleger  - i hvert fald engang imellem. Du kan læse her, hvordan et hold fra Herning Kommune for nylig vandt en tredjepræmie i kampagnen: 

Tæl Skridt: Herning-hold vinder 5.000 kroner

Sådan tilmelder du dig – uden gebyr

1. Opret et hold på minimum tre personer og udnævn en holdkaptajn.
2. Holdkaptajnen tilmelder jer på www.taelskridt.dk 
Brug betalingskoden: 7400 (ikke noget EAN nr.), og regningen sendes direkte til Herning Kommune – (Deltagergebyret betales af Herning Kommune og Foreningen AKTIV (gælder ikke pensionister/efterlønnere).
3. Gå - gerne mindst 10.000 skridt om dagen
4. Registrér jeres skridt på www.taelskridt.dk


God fornøjelse!

Se flere nyheder
Du skal være medlem af Foreningen AKTIV og logget ind for at oprette et indlæg
Du skal være medlem af Foreningen AKTIV og logget ind for at tilmelde dig hold og arrangementer