24.10.2019

Tæl Skridt - Hold vinder

Tæl Skridt: Herning-hold vinder 5.000 kroner

Hold fra Genoptræningsenheden vinder præmie i Tæl Skridt-kampagnen. Nu er spørgsmålet, hvad pengene skal bruges til.

 

Det er ikke kun sund fornuft at sætte den ene fod foran den anden. Der kan også være penge i det. 

Det er i hvert fald tilfældet for et hold fra Genoptræningsenheden, SSB, som løber med en tredjepræmie i tredje runde af Tæl Skridt-kampagnen i år. Præmien til GOP SUND, som holdet hedder, er på 5.000 kroner. 

- Vi har deltaget mange gange, og hver gang giver Tæl Skridt-kampagnen anledning til intern konkurrence og mange sjove kommentarer, fortæller Eva Klose Jensen, leder i Genoptræning og Sundhedsfremme.

Glade vindere fra GOP SUND - teksten fortsætter under billedet


 Tæl skridt vindere

Genoptræningsheden varetager opgaver inden for genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme for borgere i alle aldersgrupper. 

- Derfor vil vi jo også gerne gå forrest med et godt eksempel, siger Eva Klose Jensen, som glæder sig over præmien og nu skal være med til at finde ud af, hvad pengene skal bruges til. 

- Vi har allerede flere idéer i spil, og mon ikke det bliver noget med aktivitet, sjov, samvær og fællesskab? Det taler vi sammen om, og måske inviterer vi alle vores kolleger med. Så er der også chance for endnu større opbakning næste gang, der er Tæl Skridt. 

Denne gang deltog 13 medarbejdere på GOP SUND-holdet. I alt arbejder 40 personer, fordelt på fem lokationer, i Genoptræningsenheden, og som regel tæller mellem 10 og 20 medarbejdere skridt, når kampagnen kører. 

Det er gratis for medarbejdere i Herning Kommune at deltage i Tæl Skridt. Deltager-gebyret betales af Herning Kommune og Foreningen AKTIV. 

Du kan læse mere om Tæl Skridt her. 

Se flere nyheder
Du skal være medlem af Foreningen AKTIV og logget ind for at oprette et indlæg
Du skal være medlem af Foreningen AKTIV og logget ind for at tilmelde dig hold og arrangementer